Louk Peperkamp: "Jeg ville have en velorganiseret webshop til takeaway" | Formitable
Thought For Food ← Tilbage
6 minute read
06 november, 2020

Louk Peperkamp: "Jeg ville have en velorganiseret webshop til takeaway"

Efter restaurant De Lasloods måtte lukke, er de begyndt med en drive thru-takeaway Louk Peperkamp, grundlægger af Peperkamp Productions

Pop-op-restauranten De Lasloods udspringer af et årligt samarbejde mellem Louk Peperkamp og kokken Michel Louws om sommeren og sensommeren. Desværre blev de nødt til at lukke dørene tidligere end håbet, så nu er de gået over til en drive thru-takeaway. Mens han søgte efter en takeaway-partner kom Peperkamp hurtigt frem til Formitable. Hvad var det, der overbeviste ham?

Var det helt fra begyndelsen jeres plan at lave takeaway?

"Nej, det var det ikke. Da vi åbnede restauranten sidst i august, gik det rigtig godt. Der var virkelig tryk på i restaurationsbranchen, da vi fik lov at åbne det hele igen. Dengang tænkte vi, at vi ville fortsætte med restauranten til og med december. I første omgang ville vi kun holde åbent til slutningen af oktober. Desværre blev vi nødt til at lukke i oktober, og det var der, vi begyndte med takeaway og med Formitable.

Hvorfor har i valgt Formitable til takeaway?

"Jeg søgte en overskuelig iDeal-webshop til takeaway. En kollega gav mig et tip, og efter lidt research faldt valget på Formitable. Det fungerer godt, implementeringen på hjemmesiden er helt enkel. Desuden er det rart, at man selv har stor indflydelse på indstillingerne for takeaway. Gode priser og vilkår er for mig også meget vigtige, og der klarer Formitable sig rigtig godt sammenlignet med andre parter. Det er også meget brugervenligt. Der er stadig mange restauranter, der udelukkende håndterer bestillinger via e-mail, der så kommer med en stor forklaring om, hvad man skal gøre for at kunne bestille, eller endda via telefonen. Det koster alt sammen en masse tid for restauranten og for gæsterne."

I har en flot drive thru-takeaway, hvordan går det?

"Det går ikke så dårligt. På en weekend kører der omkring 40 til 50 biler igennem hos os. Det giver omkring 140-150 kuverter a 42,50 €. Det kan ikke sammenlignes med vores normale omsætning, men det dækker da nogle af omkostningerne. Derfor har vi også besluttet at fortsætte med takeaway til sidst i december. Vi er nu også allerede ved at se frem mod jul og udvidde sortimentet lidt, måske med sådan noget som frossen sauce og suppe. Vi afviger ikke for meget fra vores koncept, men til jul vil vi gøre lidt mere". 

Hvordan har I grebet marketing an i forbindelse med takeaway?

"Vi har rimelig stærke sociale mediekanaler. Vi gør brug af pixels og retargeting på sociale medier, det fungerer også godt i kombination med Formitable. Desuden gør vi også meget ud af at tage billeder og video, som har gode seertal. Det kræver lidt budget at køre kampagnerne på de sociale medier, men det er helt klart en god investering. Ud over sociale medier bruger vi også e-mailkampagner - men ikke så mange. Da vi fx måtte trække i bremsen igen og maksimalt måtte have 30 gæster, blev vi nødt til at annullere omkring 1.000 reservationer. Dem har vi sendt en e-mail om takeaway. I de e-mails tilbød vi gæsterne en løsning og muligheden for at bestille takeaway med det samme. En stor del af de gæster bestilte takeaway hos os."

Hvad er dit syn på fremtiden?

"Vi håber naturligvis, at vi hurtigst muligt må fylde stole og borde igen. I det tilfælde vil vi også gøre brug af Formitable. Det gjorde vi førhen med en e-mailformular og et excel-sheet, men med det system sniger der sig hurtigt fejl ind. Dem der udfærdiger sådan en formular, de synes, at den er logisk bygget op... men det er ikke altid tilfældet for dem, der skal bruge den. Desuden har vi relativt ofte udeblivelser fra turister, så forudbetaling for at undgå det, er også interessant. Priserne for reservationssystemet er ydermere rimelige. Der er løsninger på markedet, der forsøger at tage omkring 2 til 3 euro pr. reserveret kuvert, hvilket virkelig er absurd."

Klar til start?

Vi byder alle typer restauranter velkommen fra lokale favoritter til restauranter med Michelin-stjerner og internationale restaurantgrupper. Med dokumentationen i vores Help Center og hjælp fra vores supportteam kan du komme i gang på ingen tid.

Læs mere

Prøv Formitable

Det er gratis at prøve Formitable, let at indstille og det integrerer med en lang sække POS-systemer, hospitality-tools og marketingspartnere.

check_circle Prøv det gratis
accessibility_new Kan opsiges hver måned
import_contacts Det er nemt at skifte