Der er mange måder at gøre din restaurant nemmere at finde på Google. Det første skridt tager du hurtigst ved at få dine søgeresultater på Google tilbage fra forbrugerplatforme. Fire måder at finde dine søgeresultater på Google.
Søg på Google
Vi søgte fx på Google efter "Reserve The Moose Amsterdam". Herunder finder du søgeresultatet:
På billedet ses, at Restaurant The Moose kun vises på fjerdepladsen (!) for en søgning på "Reserve Restaurant The Moose". Det skal der gøres noget ved.
1. Google Ads
Nogle forbrugerplatforme opretter Google Ads med dit navn. På den måde overtager de trafikken til din hjemmeside. Løsningen er ikke selv at reklamere på Google. At kæmpe mod dine egne Google Ads koster store penge og sørger ikke for, at forbrugerplatformene stopper med at reklamere. Ring til forbrugerplatformens accountmanager og bed dem stoppe med at reklamere med dit navn. Ganske enkelt og yderst effektivt.
2. Google-søgeresultater
Det er muligt, at de gæster, som googler din restaurant, ikke finder din hjemmeside øverst i søgeresultaterne, men i stedet en forbrugerplatform. Heldigvis er der en måde at overgå disse platforme. Bed din webudvikler oprette en dedikeret reservationsside. Bare rolig, vedkommende forstår godt, hvad det er, du beder om. Fyld efterfølgende denne side med information, der er relevant for dine gæster. Det er alt det, der er relateret til reservering af et bord på din restaurant. Såsom åbningstider, anmeldelser og en tekst, hvor du forklarer, hvordan I håndterer gruppereservationer. Google kan lide oplysninger, der er relevante for dine gæster.
3. Din Google-reservationsknap
Den store blå Google-knap til højre for søgeresultaterne er din bedste ven. Vi anbefaler på det kraftigste, at du bruger denne knap, da Google gør det ekstremt nemt for gæster at booke et bord med deres Google-profil. Sørg for, at din blå Google-knap er forbundet til dit eget reservationssystem og ikke til en forbrugerplatform. Hvis du har et system som Formitable, behøver du ikke betale provision for disse reservationer.
4. Dit reservationslink
Endelig: reservationslinket i din Google My Business-profil. Kontroller det link, som bruges der. Hvis du arbejder med en forbrugerplatform, er det muligt, at der linkes til denne platform frem for din egen hjemmeside. Det er ikke muligt at fjerne deres link fra din profil. Men du kan tilføje et link til din egen hjemmeside til din profil. Log ind med din Google My Business-konto, gå til informationssektionen og klik på hjemmeside for at placere linket til din egen hjemmesiden forrest.
Kig engang i dine Google-søgeresultater. For at se, hvordan du klarer dig, skal du slå din adblocker fra og søge på din restaurants navn i kombination med "reservation" på Google. Ser du noget, der kan forbedres? Gå i gang med disse fire tips.