Hvorfor Google My Business holder mere af #foodporn end logoer | Formitable
Thought For Food ← Tilbage
3 minute read
09 januar, 2020

Hvorfor Google My Business holder mere af #foodporn end logoer

Hvordan vælger Google billederne til din Google My Business-profil? Tre tips til at vinde over algoritmen. Dine gæster nyder #foodporn - så det gør Google My Business også.

Din gæst er sulten efter svar - og gerne med det samme. Google har en løsning: Google My Business præsenterer simpelthen alle oplysninger om din virksomhed direkte på din skærm. Fantastisk, men hvorfor er forsidebilledet så grimt? Hvorfor er der billeder, der ikke har noget at gøre med din forretning? Og hvordan gør man noget ved det?

  • Google ønsker det samme som dig: At glæde dine gæster
  • med de rette billeder.
  • Men Googles algoritme er endnu ikke trænet perfekt.
  • Du kan ikke ændre de billeder, der vises på din profil.
  • Men du kan prøve at styre algoritmen i den rigtige retning med dine egne billeder.

Gode ​​svar overbeviser tvivlerne

Forestil dig, at man overvejer at spise på din restaurant. Før man reserverer har man en række presserende spørgsmål. Hvordan er stemningen? Hvad er der på menuen? Hvordan genkender jeg restauranten? Er det let at parkere i nærheden? Svaret er afgørende for, om der reserveres eller ej. At Google giver gode svar, er derfor en direkte fordel for din forretning.

Google vil gøre din gæst glad

Heldigvis er det Googles mission "at give gode svar". I dette tilfælde gives et godt svar ved at fylde din forretningsprofil med de billeder, som dine tvivlende gæster gerne vil se. Google bruger en algoritme til det formål. Den vurderer alle billeder, som folk lægger online om din restaurant og alle de billeder, som du som ejer uploader direkte til din profil. Det billede, der er mest relevant for tvivlende gæster, tager poleposition og bliver forsidebillede.

undefined

Smukke interiørbilleder giver dine gæster et indtryk af atmosfæren.

Hvad kan du gøre: upload billeder, der giver et godt indtryk af din virksomhed

Hvordan foretager denne algoritme sine valg? På dette punkt holder Google kortene tæt til kroppen. Hvad ved vi: En algoritme er et stykke programmeringssprog, der er i stand til at lære og dermed udvikler sig på baggrund af det input, det modtager. Jo bedre input, jo bedre output. Du har ingen kontrol over, hvad folk sætter online om din virksomhed, men du kan tilbyde en vis modvægt ved at fodre algoritmen med billeder, du selv vælger.

  • Se det fra dine gæsters perspektiv
    Sæt dig selv i dine gæstens sko, vælg et forsidebillede, der besvarer deres spørgsmål, og styr algoritmen i den rigtige retning. Eksperimenter med forskellige billeder. Vi opdagede, at algoritmen tilsyneladende er vild med flotte interiørbilleder og #foodporn, men ikke med logoer. Ligesom dine gæster.
  • Udfyld samtlige kategorier
    Indenfor, udenfor, mad og drikke. Giv googlende gæster et komplet billede af din virksomhed ved at uploade sigende billeder af din virksomhed for alle kategorierne på din virksomhedsprofil. På den måde sikrer du, at dit indhold supplerer det brugergenererede indhold. De billeder, som du selv uploader, kan dine gæster finde under "Fra ejeren" og desuden, hvis algoritmen viser dem.
  • Rapportér uacceptable billeder til Google
    Hold øje med billeder og brug det røde flag til at rapportere alle fotos, der ikke er acceptable, til Google. Fjerner Google dem så? Det kan du ikke være sikker på, men det er værd at prøve: Du hjælper også Google med at træne algoritmen i forhold til billeder. Godt for din gæst - og derfor for dig.

Klar til start?

Vi byder alle typer restauranter velkommen fra lokale favoritter til restauranter med Michelin-stjerner og internationale restaurantgrupper. Med dokumentationen i vores Help Center og hjælp fra vores supportteam kan du komme i gang på ingen tid.

Læs mere

Prøv Formitable

Det er gratis at prøve Formitable, let at indstille og det integrerer med en lang sække POS-systemer, hospitality-tools og marketingspartnere.

check_circle Prøv det gratis
accessibility_new Kan opsiges hver måned
import_contacts Det er nemt at skifte